10 Skarpe for sikkerheden – fokuseret Safety Walk

Posted on

Den lette vej til tilsyn med sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen.

Ledelsens pligt til at føre tilsyn med arbejdets udførelse er en hjørnesten i arbejdet for et arbejdsmiljø med mindst mulig risiko. Mangel på engagement og systematik er akilleshælen som står i vejen for succes og fuld effekt af den tid og de ressourcer som investeres. Tilsyn med arbejdets udførelse er forsøgt formaliseret og har fået mange fantasifulde navne som f.eks. Safety Walk, Safety Visit, S.M.A.T., Don’t Walk by, Safety Observer.

Jeg vil herfra kalde det for ”Safety Walk”, bare for nemheds skyld. Formålet med safety walk er at øge fokus på sikkerheden på arbejdspladsen, skabe en gensidig viden om risikoen i arbejdet og hvordan denne risiko holdes på et minimum.

Problemet opstår når Safety Walk har en top-down tilgang, beslutninger bliver taget med en begrænset indsigt, og medarbejderen undlader at følge beslutningen på trods af de gode intentioner.
Lederen frustreres over at befalinger og beskeder ikke følges og medarbejderen frustreres over at lederen ”laver arme” på medarbejderen uden at have tilstrækkelig indsigt i den konkrete opgave og respekt for medarbejderens kompetencer. Begge parter er involveret i et ”Safety Walk” som de ikke finder værdiskabende.
Resultatet bliver at engagementet forsvinder og de synlige effekter udebliver, og Safety Walk ender som en sur pligt.

Løsningen er at indføre en tjekliste over de grundlæggende forhold som skal være på plads på en sikker og tryg arbejdsplads.
Igennem instruktion skal alle medarbejdere og operatører være beviste om at alle punkter i tjeklisten skal med opfyldt før en arbejdsopgave påbegyndes.

Tjeklisten, som her bliver kaldt ”10 skarpe for sikkerheden” bliver det grundlag som lederne eller AM-repræsentanten bruger til ”Safety Walk”.
Fra nu af etableres et forløb eller en proces som vi følger når der udføres Safety Walk.

Det første skridt – Engagement: At ledelsen beslutter hvor mange Safety Walks der skal gennemføres over en given periode.

Det andet skridt – Udførelsen: Lederen eller AM-repræsentanten som skal udføre sit Safety Walk vælger hvilken opgave eller operation som han/hun vil besøge. Ude på arbejdspladsen er det en god ide at hilse på og sige til operatøren at jeg laver et Safety Walk på dig nu.
Nu bruger lederen ca. 15 minutter på at observere hvordan operatøren udfører arbejdet. Når der kommer et naturligt stop, kalder han/hun operatøren til side og sammen gennemgår de punkterne i ”10 skarpe for sikkerheden”.
Operatøren har mulighed for at forklare hvordan arbejdet er planlagt og hvilke overvejelser der er gjort for at opfylde punkterne i ”10 skarpe for sikkerheden”.
Lederen bruger sine observationer til konstruktive spørgsmål til de forhold som kan forbedres. I dialogen mellem operatøren og lederen findes gode og holdbare løsninger som er tilfredsstillende for begge parter.

Det tredje skridt – Registrering: Der er generelt to forhold som skal registreres: hvor og hvem der udførte Safety Walk og, forbedring og korrigerende tiltag.
Hvor og Hvem, registreres for at sikre at, kikkerten ikke sættes for det blinde øje, og mønsterarbejdspladsen ikke bliver den foretrukne. Ligeledes vil vi sikre at aftalen, eller målsætningen, fra første skridt bliver opfyldt og at alle i ledergruppen viser det samme engagement.
Registrering af forbedringerne og korrigerende tiltag, fastholder kvaliteten af Safety Walk. Vurderingen af et problem skal gøres på baggrund af viden og data. Om problemstillingen er generel eller et enkeltstående tilfælde kan vi udlede af registreringerne af hvilke forbedringer der er observeret og hvordan de er korrigeret.
Jo højere grad et problem er generelt, jo mere relevant er det at problemstillingen tages op på den årlige arbejdsmiljødrøftelse.

Et Safety Walk bør ikke tage over en time at gennemføre fra start til slut, og ved eftertanke er det svært at finde argumenter som taler imod at bruge 1-2 timer om måneden på at være en synlig ambassadør for et godt og sikkert arbejdsmiljø.

”10 skarpe for sikkerheden” er bla. brugt på byggepladser i introduktionen af nye entreprenører og tilsynet med arbejdet. Samtidigt er en udgave med yderligere udvikling af klassificering af observationer og interviewteknik et effektivt redskab til at booste sikkerhedskulturen i organisationen.

!0 spørgsmål og fem trin i risikovurderingen er alt hvad det skal til et effektivt safety walk
One Page Safety Walk

Med venlig Hilsen

Niels Stoklund Larsen / mail@kvalietsportalen.dk / tel: 93874720

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Please reload

Vent venligst...